Trucks Danmark
Trucks Danmark
Er lette lastvogne det rigtige til din drift?

Er lette lastvogne det rigtige til din drift?

Emner i denne artikel

En lettere lastvogn har mange fordele, hovedsageligt højere nyttelast og lavere brændstofforbrug. Den mængde vægt, du kan spare, og hvor du kan spare den, er imidlertid en balance, der afhænger meget af behovene i din virksomhed og typen af de opgaver, du har.

Til vægtfølsomme anvendelser – såsom tankvognstransport eller volumentransport – betyder hvert kilo, der kan tages af lastvognen, et ekstra kilo i nyttelast. Selv til andre anvendelser, for eksempel fjerntransport, gælder det, at jo lettere lastbilen er, desto mere sparer du på brændstofforbruget.

Det er dog vigtigt at indse, at det at gøre en lastvogn lettere grundlæggende set er en kompromisløsning – for at nedbringe vægten må man gå på kompromis med hensyn til funktioner og materialer. Det hele afhænger af, hvad der er vigtigt for dig og din virksomhed, og hvilken type transportopgaver du har.

Vægtforskellen mellem forskellige modeller kan være stor, men hvordan du specificerer lastvognen vil øge forskellene i vægt yderligere. Et eksempel kan være en 4x2-trækker – de tungeste lastvogne kan veje 50 procent mere end de letteste, hvilket udmønter sig i en forskel på næsten tre ton.

Tre ton er ikke noget lille tal, især ikke når man tænker på, hvor meget producenter som Volvo Trucks investerer bare for at reducere vægten af hver lastvogn med et par kilo. Med den forkerte specifikation går de fleste af disse fordele tabt, og det er derfor, det er altafgørende at vælge de helt rigtige parametre til din anvendelse.

Har du for eksempel brug for en 13-liters motor, eller kan du klare dig med 11-liters? Forskellen mellem de to er 150 kg. Når det kommer til chassiset, er der et bredt udvalg af forskellige rammestørrelser og metaltykkelser at vælge imellem, hvilket vil påvirke køretøjets vægt. Brændstofvolumen og størrelsen på dine brændstoftanke er en anden vigtig faktor, og det samme gælder dine akselinstallationer.

Så er der de mindre ting, der også kan løbe op. Husk, at alt, hvad du føjer til chassiset, øger vægten. Dæk kan også variere meget fra det ene mærke til det andet. To forskellige dæk kan være i den samme rullemodstandsklasse, men have en vægtforskel på fem kg. Gang det med seks, og så kan du spare yderligere 30 kg.

Det er dog vigtigt at afveje vægtbesparelserne med dine andre behov. Mange letvægtsfunktioner og -materialer er typisk mindre holdbare og robuste, så der følger en vis grad af risiko med. Det kan være fint, hvis du overvejende kører på velholdte motorveje, men ikke hvis dine køretøjer bruges til terrænkørsel.

En anden faktor er gensalgsværdien. Hvis du specificerer din lastvogn meget nøjagtigt til lige netop dine egne behov, kan det være sværere at sælge den på brugtmarkedet senere. Hvordan sammenlignes gevinsterne ved at have lette lastvogne med deres reducerede værdi som brugte lastvogne?

Der er også love og sikkerhedsbestemmelser, du skal have med i betragtning, og som kan påvirke køretøjets vægt, hvis de kræver yderligere funktioner.

Håndhævelsen af love om overlæsning forventes også at blive strengere i de kommende år, idet EU ønsker at implementere et system, der gør det muligt for myndighederne at scanne en lastvogns vægt uden at stoppe lastvognen. I denne sammenhæng kan en let lastbil hjælpe med at sikre, at disse love og bestemmelser overholdes.

Så er der spørgsmålet om alternative brændstoffer og drivliner såsom LNG (flydende naturgas) og eldrift. En LNG-drevet lastvogn er typisk tungere, men for at opveje dette og for at tilskynde til brug af alternative brændstoffer tillader EU i øjeblikket et ekstra ton i vægt. En lignende undtagelse for eldrevne lastvogne overvejes også.

Generelt er det ekstremt vigtigt at finde frem til den optimale vægt for din lastvogn, og det kræver en afbalancering af de forskellige behov, hvilket kan omfatte chaufførens komfort, nyttelastkapacitet og hestekræfter. Den bedste fremgangsmåde er at tale med din sælger, da denne kan guide dig gennem de forskellige muligheder og finde frem til de rigtige specifikationer.

Download nu!

Er du interesseret i at finde ud af, hvad du kan gøre for at reducere vægten på dit næste køretøj? Læs vores referencehistorie om Schenk Tanktransport – en af Volvo Trucks' kunder, der har formået at øge nyttelasten med 70.000 ton om året takket være deres lette lastvogne.

Download

Hold dig opdateret

Abonner på nye artikler