Trucks Danmark
Trucks Danmark
Sådan styrer du marchhastighed og gennemsnitshastighed til gavn for din virksomhed

Sådan styrer du marchhastighed og gennemsnitshastighed til gavn for din virksomhed

Emner i denne artikel

Det kan være fristende at køre så hurtigt som muligt, især når man prøver at overholde en stram deadline. At gøre det indebærer dog en stor ulempe – flere penge brugt på brændstof. Tilpasning af marchhastighed og gennemsnitshastighed baseret på, hvor længe du kører, og hvor mange leveringer du har om dagen, er en let måde at opnå betydelige besparelser på.

Lad os kigge en regional fjerntransportopgave, hvor du arbejder i cirka 10 timer og aflæsser 4-10 gange om dagen. Hvad ville være en god marchhastighed for denne type opgaver?

Du kører sandsynligvis med en hastighed på 60 km/t, hvilket bringer dig op på i alt 600 kilometer om dagen. Under denne type opgaver er der meget lidt at hente ved at køre med en høj marchhastighed som f.eks. 90 km/t. Faktisk burde du med 80-85 km/t komme sikkert og rettidigt frem.

Det samme gælder for opgaver, der er lidt længere, f.eks. 700 kilometer med to til fire stop undervejs. Her kan du sandsynligvis køre med lidt hurtigere marchhastighed, men ikke meget mere, omkring 85 km/t.

Situationen er lidt anderledes for en langdistanceopgave, hvor det meste af tiden bruges på motorvejen, og der er få på- og aflæsninger. Du kan sandsynligvis godt tillade dig at køre lidt hurtigere, men det koster dig brændstof. Min anbefaling er at gå efter den lavest mulige marchhastighed. Hvis ruten for eksempel er den samme hver dag, kan du prøve at køre 1 km/t langsommere dag for dag for at se, hvilken indvirkning det har på gennemsnitshastigheden.

En forståelse for, hvordan man håndterer hastighed, er en af nøglerne til at blive en brændstofeffektiv chauffør. En anden er at specificere lastvognen korrekt og vide, hvordan man optimerer de sidste par kilometer før levering ved at finde de rigtige ruter og navigere i bytrafikken.

Vil du gerne vide mere?

Du er velkommen til at downloade min vejledning til, hvordan du administrerer gennemsnits- og marchhastighed til gavn for din virksomhed.

Download

Hold dig opdateret

Abonner på nye artikler